FRI SOL​

BETINGELSER

Bruger-/abonnementsbetingelser

ANSVAR OG OERDENSREGLER

Enhver form for behandling foregår på eget ansvar. Vi anbefaler, at vejledende tider fra hudtypescanning følges. Den vejledende tid oplyst af systemet er ingen garanti for, at der ikke kan forekomme solskoldning. Det er op til den enkelte bruger at gøre brug af almindelig sund fornuft ved valg af behandlingstid. 

  • Regler og retningslinjer udarbejdet af CLUBTAN skal følges herunder anvisninger og irettesættelser.
  • Du skal til enhver tid opføre dig på en måde, så andre ikke bliver unødigt generet af dig.
  • Du skal altid rengøre solarium og kabine efter dig.
  • Der må ikke opholde sig mere end 1 person pr. kabine.


Enhver overtrædelse af ordensregler vil medføre omgående bortvisning samt annullering af medlemskab.

CLUBTAN tager ikke ansvar for personskader på en bruger eller gæst som følge af ulykker eller egne/andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger.
I øvrigt følges dansk erstatningsret på området.

BRUG, OPBEVARING OG VIDEREGIVELSE AF PERSONOPLYSNINGER

De afgivne oplysninger anvendes ved oprettelse af bruger/abonnement og opbevares strengt fortroligt. Brugeren er indforstået med, at der kan gøres brug af afgivne oplysninger i forbindelse med kommercielle markedsføringskampagner for CLUBTAN. Oplysningerne videregives ikke til 3. part. Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi opbevarer om dig. Hvis de oplysninger, der opbevares om dig, er forkerte, har du ret til at få dette ændret. Henvendelse herom kan ske til post@clubtan.dk. Læs den fulde cookie- og privatlivspolitik her: Cookie- & privatlivspolitik.

VÆRDIGENSTANDE

Brugere og gæster medbringer alle værdigenstande på eget ansvar.
CLUBTAN bærer ikke ansvaret for tab i tilfælde af glemte sager, tyveri af og/eller skade på brugere og gæsters ejendomme eller værdigenstande.

BRUGER

Din bruger er KUN gyldig i den CLUBTAN forretning, som den er oprettet i. Ved booking på en bruger kan der betales kontant, med kreditkort eller MobilePay.

BRUGERREGISTRERING

Brugere skal ved hvert besøg registreres. Dette foregår ved, at der foretages en scanning af brugerens biometriske fingertopologi (fingeraftryk). Hvis en bruger af forskellige årsager ikke kan logge ind via dette aftryk, kan registrering foregå ved hjælp af en personlig kode, som fremsendes via SMS. Login med personlig kode giver ikke adgang til FRI SOL på abonnement.

FRI SOL PÅ ABONNEMENT

Abonnementet er kun gældende i den forretning, det oprettes til. FRI SOL indebærer, at du må tage sol for en værdi af 70 kr. med et interval på minimum 40 timer. Abonnementet er personligt, og må ikke bruges af andre end medlemmet selv, og der skal logges ind med fingeraftryk.

PRIS OG BETALING

Til betaling af FRI SOL på abonnement vil der blive trukket følgende beløb når det oprettes:

  • Betaling for resten af måneden (hvis abonnementet er oprettet den 20. september, skal der betales for de sidste 10 dage frem til den 30. september).
  • Herefter kr. 169,- pr. måned.
  • Hvis der er tilvalgt lotion tillægges der 20 kr. til den månedlige betaling.

Ved oprettelse af FRI SOL på abonnement betales med kreditkort for dagene i resten af måneden. Dette er for at abonnementet kan starte med det samme. Herefter bliver den månedlige ydelse automatisk trukket enten via kort eller Betalingsservice den sidste dag i den foregående kalendermåned. Kan betalingen ikke gennemføres via kreditkort, vil efterfølgende måneds betaling blive forsøgt trukket via Betalingsservice.
CLUBTAN forbeholder sig ret til at ændre prisen med 30 dages varsel. Prisændringer meddeles pr. mail eller SMS.

BINDING

Abonnementet har ingen bindingsperiode udover opsigelsesvarslet. Abonnementet løber indtil det er opsagt med gældende opsigelsesvarsel på løbende måned + 30 dage. Det er ikke muligt, uanset årsag, at få delvis eller samlet refundering af forudbetalte abonnementer.

OPSIGELSE

Abonnementet kan til enhver tid opsiges med et varsel på løbende måned + 30 dage. Opsigelsen skal ske via bookingautomaten, hvor opsigelse af abonnement foregår ved aktivering af knappen ‘Stop FRI SOL’ under punket ‘Abonnement’, som du finder under ‘Mit CLUBTAN’. Når opsigelse er trådt i kraft slettes alle data vedrørende bankkonto og Cpr-nr. fra systemet. Abonnementer kan også opsiges online HER efter login med e-mail og aktiveringskode. Mangler du en aktiveringskode, så tryk ‘glemt kode’.

ANSVAR, AFTALEPART OG HÆFTELSESFORHOLD

Ved oprettelse af FRI SOL på abonnement, bekræfter abonnenten, at vedkommende er myndig eller har godkendelse af forældre/værge til at indgå abonnementsaftale. Abonnementsaftalen indgås med den juridiske enhed, som ejer den lokale CLUBTAN-forretning, hvori abonnementet tegnes. Opkrævningen af abonnementsydelsen sker via CLUBTANs hovedkontors fælles betalingssystem, som administreres af Unicore Development ApS. 

Da abonnementet er en ydelse, der kan tages i brug med det samme, bortfalder fortrydelsesretten, og abonnementet fortsætter indtil det opsiges i henhold til ovenstående betingelser. Det er til enhver tid abonnentens ansvar at sikre, at der er tilknyttet en gyldig bankkonto og betalingskort til aftalen, hvis det ikke er muligt at trække betaling, hverken via Betalingsservice eller kreditkort bliver abonnementet inaktivt indtil betalingen gennemføres. Der hæftes stadig indtil abonnementet er opsagt og udløbet. Ved ugyldige kort eller kontooplysninger samt ved fejlet oprettelse af betalingsserviceaftale, vil systemet automatisk bede om opdatering af bankkonto eller betalingskort umiddelbart efter login.

KVITTERING

Kvittering for betaling fremgår af saldooversigten, som findes under under ‘Mit CLUBTAN’.

Oversigt